Asbestaffald samt tagplader med og uden asbest fra erhvervsbygninger
Læs hvordan du som skal bortskaffe tagplader med og uden asbest samt andet asbestholdigt affald, der kommer fra erhvervsbygninger.

Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald
Hvis du skal bortskaffe tagplader eller andet bygge- og anlægsaffald fra en erhvervsbygning, skal du starte med at anmelde affaldet til kommunen, hvis arbejdet frembringer mere end 1 ton affald. En tagplade vejer typisk 16-18 kg.
Du må først påbegynde renoverings- og nedrivningsarbejdet, når din anmeldelse af byggeaffald er godkendt. Behandlingen af anmeldelsen vil påbegyndes indenfor 14 dage. Vær opmærksom på, at hvis der mangler oplysninger i sagen, skal der forventes længere sagsbehandlingstid.
Muligheder for bortskaffelse
Hvis du skal bortskaffe tagplader med og uden asbest eller andet asbestholdigt affald, så har du følgende muligheder, efter du har fået godkendt din anmeldelse af byggeaffald.
- Aflevering til ALFD
- Aflevering af maksimalt tre tagplader eller tre klare sække på genbrugsstationen per besøg, hvis krav om indpakning m.m. er overholdt
Afleveringsmuligheder
Når Hedensted Kommune har godkendt din anmeldelse af byggeaffald, kan din virksomhed selv transportere affaldet til AFLD eller få en godkendt affaldstransportør/indsamler til det. Vær opmærksom på ændrede modtagekrav på deponiet (Reno Djurs), hvorfor du skal sætte dig ind i de aktuelle modtagekrav hos AFLD. AFLD vil også kunne oplyse om affaldet skal afleveres på Fasterholtgårdvej 10, 7400 Herning eller direkte til Reno Djurs I/S – Deponi, Glatvedvej 75, 8444 Balle.
Her kan du se AFLD's modtagekrav og oprette en deklaration (som skal udfyldes):
Nye regler
Fra 1. januar 2025 er der ændrede regler for aflevering af tagplader med og uden asbest samt andet asbestholdigt affald på genbrugsstationerne i Hedensted Kommune.
Det er fortsat lovligt at nedtage enkelte asbestholdige tagplader jf. Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet § 7 stk. 2. Hedensted Kommune har derfor valgt, at der maksimalt kan bortskaffes tre tagplader på genbrugsstationen per besøg. Ved større mængder skal big bag ordningen benyttes.
Betingelser for aflevering
Krav for aflevering af tagplader med og uden asbest samt andet asbestholdigt affald på genbrugsstationen:
- Der må maksimalt bortskaffes tre tagplader per besøg.
Drejer det sig om tagplader, som er gået i stykker eller andet asbestholdigt affald, så må der højest bortskaffes tre sække per besøg.
For både intakte og brudte tagplader samt andet asbestholdigt affald gælder følgende per tagplade og per sæk:
- Affaldet skal emballeres i 2 lag klar plast
- Emballagen skal være tætlukket med tape, som er stærkt nok til, at tapen ikke går løs
- Emballagen skal være synligt mærket med teksten: ASBEST
Hvis et af kravene ikke er opfyldt, skal affaldet fjernes fra genbrugsstationen og emballeres korrekt, inden affaldet igen tages med på genbrugsstationen.
Containeren til tagplader og andet asbestholdigt affald er aflåst. Der skal rettes henvendelse til pladspersonalet, som åbner for containeren, hvis ovenstående emballering og mærkning er i orden. Det vil kun være muligt at bortskaffe tagplader og andet asbestholdigt affald på genbrugsstationen i den bemandede åbningstid. Affaldet skal håndaflæsses og lægges i big bags i de dertil indrettede containere. Pladspersonalet må ikke hjælpe med aflæsningen.
Pas på når du håndterer asbest
Husk altid at passe på dig selv og os, når du håndterer asbestholdigt affald. Asbest er sundhedsskadeligt, og det er derfor vigtigt, at det altid håndteres korrekt.
Ring til Team Affald
Telefon: 79 75 56 80
Telefontider
Mandag | 09:00 – 12:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 – 12:00 |
Onsdag | 09:00 – 12:00 |
Torsdag | 09:00 – 12:00 |
Fredag | 09:00 – 12:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Lukket Åben
Mail: Affald@Hedensted.dk