Gå til hovedindhold

Kommunalbestyrelsens strategi 2022-25

Kommunalbestyrelsens strategi Sammen om Hedenstederne sætter én fælles retning for Hedensted Kommune.

Kommunalbestyrelsens sigtepunkter: Forpligtende fællesskaber, smidige og effektive processer, vækst i balance

Indhold

    I 2022 skabte en samlet Kommunalbestyrelse for første gang én fælles retning for Hedensted Kommune udtrykt i Kommunalbestyrelsens strategi Sammen om Hedenstederne.

    Ambitionen er klar: Hedensted skal være en kommune med plads til det gode liv. Strategiens tre strategiske sigtepunkter viser vejen dertil:

    • Vi ser kommunen som et forpligtende fællesskab, hvor alle bidrager til at udvikle vores mange lokalsamfund i et forpligtende samarbejde imellem kommunen, borgere, lokalområder og virksomheder. 
    • Vi lægger vægt på smidige og effektive processer i vores møde med borgere og virksomheder, og i måden vi samarbejder som organisation.
    • Vi vil en udvikling, der er kendetegnet ved vækst i balance, hvor vi har mange bundlinjer, såvel økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt.

    Strategiens tre strategiske sigtepunkter skaber et stærkt og tydeligt udgangspunkt for at udvikle og drive kommunen sammen. 

    Læs hele kommunalbestyrelsens strategi 2022-2025

    Afrapporteringer på Kommunalbestyrelsens strategi

    En strategi er godt på vej, når den ses og mærkes i det levede liv i kommunen – blandt borgerne, i erhvervslivet og hos medarbejderne. Derfor har Kommunalbestyrelsen fulgt den vigtige bevægelse fra strategi til praksis, både løbende i de enkelte udvalg og via årlige afrapporteringer til hele Kommunalbestyrelsen.

    I afrapporteringerne dykkes der ned i udvalgte fokusområder indenfor de enkelte udvalg, som viser den opgaveløsning, der finder sted hver dag i en kommune som Hedensted. Det tydeliggør alt det, vi som kommune kan opnå, når vi med et fælles udgangspunkt udvikler fremtidens velfærd – til gavn for de borgere og virksomheder, vi er sat i verden for. Ligesom afrapporteringerne også viser de muligheder og udfordringer vi som kommune ser ind i – både i og på tværs af udvalgsområderne. 

    Afrapportering på kommunalbestyrelsesperioden 2022-2025

    Relateret indhold