Mangler du plads til mælkekartoner, makrelbøtter eller pap? Så kan du bestille en ekstra affaldsbeholder.
Hedensted Kommune tilbyder forskellige affaldsløsninger - vælg en løsning, der passer til dig.

Du kender det måske. Det kniber med pladsen i en eller af flere af dine affaldsbeholdere.
Det kan være, at familien har haft vokseværk, at svigermor er flyttet ind, eller at kommunens standardsæt med to affaldsbeholdere bare ikke passer til dit behov.
Så er der forskellige muligheder for at lave individuelle tilpasninger til netop din affaldsløsning.
De muligheder sætter vi i den kommende tid ekstra fokus på med en lille kampagne, så flere får en løsning der passer - eller viden om at det er en mulighed.
For det kan være frustrerende, hvis du mangler plads til dit affald. Og det giver måske en dårligere affaldssortering.
Lyder det bekendt?